Er du fascineret af vikinger, og vil du gerne vide mere om dem, så kan du komme helt tæt på vikinger og vikingetiden ved at tage til Lejre nær Roskilde. Lejre var magtcentrum for vikingerne, og her er gjort mange spændende fund. I Lejre og Roskilde kan du derfor opleve suset fra vikingetiden enten selv eller sammen med dine børn – det er næsten altid sjovere, når man er flere – og det vil med garanti blive en sjovere oplevelse end at sidde derhjemme og læse i en bog om vikinger.

Historien begynder i sagnkongernes Lejre

På Lejre Museum finder du en udstilling, som hedder ”Sagnkongernes Lejre.” Her får du et rigtig godt indblik i overgangen mellem jernalderen og vikingetiden, dvs. perioden fra 600-700-tallet. Her kan du både høre fortællingen om Skjoldungerne – sagnkongerne – og se arkæologiske fund. Udenfor museet kan du opleve forskellige mindesmærker fra vikingetiden, gravpladser og skibssætninger.

Spis og slås som en viking

Efter museumsbesøget kan I tage videre til Sagnlandet Lejre, hvor I kan udfolde jer fysisk i et ”historisk legeland” og prøve at slås som vikinger, spise som vikinger og se, hvilke værktøjer der blev anvendt i vikingetiden, og hvordan vikingernes forskellige håndværk.

Vikingeskibe fundet i Roskilde Fjord

Der er gjort mange spændende vikingefund i området. Der er eksempelvis fundet fem vikingeskibe i Roskilde Fjord, hvilket er helt enestående. Arkæologer er i gang med at rekonstruere skibene, og som besøgende kan man derfor både se skibene og følge rekonstruktionen. For børn er det muligt at forsøge at bygge deres egne skibe i træ, og i sommerperioden kan man komme ud og sejle på et vikingeskib. Vikingeskibene var et utrolig vigtigt transportmiddel for vikingerne, og skibene gjorde det muligt for vikingerne at rejse vidt omkring.

Genopførelse af historisk vikingehal

I Sagnlandet Lejre er man desuden i gang med at genskabe en vikingehal, hvilket er blevet økonomisk muligt, fordi A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har doneret et beløb på 65 millioner kroner.

Roskilde Domkirke og Harald Blåtand

I Roskilde Domkirke ligger Harald Blåtand begravet – ifølge legenden i hvert fald. Dengang i vikingetiden var Lejre Danmarks hovedstad, indtil Harald Blåtand gjorde Roskilde til hovedstad og fik opført en trækirke, som ligger dér, hvor den nuværende Roskilde Domkirke ligger. Det var også Harald Blåtand, som gjorde danerne kristne, hvilken blev afslutningen på vikingetiden.

Festlige vikingespil

Har du slet ikke fået nok af vikinger efter dine besøg i Lejre og Roskilde, så kan du tage til Frederikssund, hvor der hvert år afholdes festlige vikingespil. Her er spændende og sjove oplevelser for hele familien på den opførte vikingeboplads, hvor der også bliver afholdt et vikingemarked, som tiltrækker rigtig mange besøgende. Alt må man sige, at vi moderne danskere har fantastiske muligheder for at få indblik i vikingernes historie.